Hotel Hængekøje – høje køjer
Beskrivelse
Gå til ro i 6-10 meters højde og fuldt påklædt, med klatresele på og et reb stikkende ud af soveposen.
Oplev nattens lyde, fuglenes morgensang og det tidlige morgenlys.
Det er en helt unik oplevelse at vågne ved solens første stråler eller dyrenes aktivitet under hængekøjen.
Check ind på ‘hotellet’ via rebklatring.
Der sikres med seler, reb og karabiner. Sikkerheden er i top og udførelsen sker i overensstemmelse med Dansk Træklatreforenings regler og normer.
